torsdag den 11. februar 2016

Flemse i ingemnadsland

Hvis nogle af jer stadig skulle være der ude, og tilfældigvis stadig holder sig opdateret på min Blog, har i nok bidt mærke i at jeg ikke har været tilstede siden det herrens år 2012.

Ja i undre jer jo nok over hvor den wurst glade Flemse blev af. Men det skal jeg såmænd fortælle jer. Efter kloge mænd havde spået jordens undergang i 2012. Dette fik mig og mine tætter venner (som stolt er vist frem i tidligere indlæg) sammen om at ligge til siden til en ægte beskyttelses bunker.

Vore fine bunker
Billedet ovenover er så den bunker som vi fik købt til sammen. Personligt solgte jeg selv det meste af alle mine ejendele. Hvilket betød jeg desværre måtte skille mig af med mit bedste TV jeg nogle sinde har haft. Men det værste var dog tanken om jeg ikke ville komme til at se eller måske aldrig opleve et Tysk Aldi igen. Men det her glæder jo om overlevelse inden dommedag ville træde i kraft.

I flere uger skam-samlede jeg wurst ind, samt de bedste konserves pølser på glas som penge kan købe. Jeg fik slæbt to paller glas wurst hjem fra tyskland ved hjælp af Bjakke og hans stadig delvist funktionelle Volvo. Det blev til nogle køreture frem og tilbage, men for helvede lasten var bedre end det pureste guld.


Disse tyske glas wurst er blandt de bedste
Men ingen beskyttelses bunker er fuld endt før man har fået sine egene hjemmelavede wurst op at hænge, derfor måtte jeg rekruttere min gamle slagter som den faste læser nok kender lidt til. Det hårde arbejde mundede ud i disse skønheder.

Wauw!
Mums siger jeg bare, har i set noget bedre. Nej vel! det skulle da lige være en seng lavet af wurst.

Men for at forkorte historien en smule... ja så endte vi med at bruge næsten to år nede i den bunker. Niller, Bjakke og mig selv. Jeg må tilstå at være skåret væk fra omverdenen,  Aldi, Tyskland og ikke mindst internettets fineste porno gjorde os alle små skøre. At bo op og ned af Niller og hans piber var ikke en nem sag. De ting jeg har set ville jeg ikke byde andre mennesker, og da slet ikke andre piber.

Til vore alles trøst, kom dommedag aldrig. Havde Bjakke bare haft skidt vores toilet i stykker noget før, have vi måske ikke haft behov for at bruge to år i en bunker for at finde ud af at verdenen stadig stod som den plejede uden for i lille Danmark.

Jeg er glad for at være ude igen, men skal da indrømme at det har taget intenst psykiatri og alternativ wurst behandling for at Flemmer på benene igen.

Tak fordi i læste med. Flemse is fit for fight, en ornlig syg omgang bajer og wurst er nu i min fremtid.